
For ligesom at opleve lidt af den amerikanske ungdom ( - og naturligvis dyrke musikken) er jeg derfor begyndt til kor på Georgetown University. GU blev bygget i 1789 og er således efter amerikanske forhold et meget gammelt, og - synes jeg - utrolig smukt universitet.
Forårsrepetoriet står på musik fra hele verden og afspejler således fint den meget brogede sammensætning af nationaliteter i koret. Instuderingstempoet er temmelig højt, men jeg er jo også vant til Panumkoret (hehe) og jeg får virkelig min sag for i nogle af numrene.
Vores dirigent er rigtig dygtig, og samtidig det mest feminine menneske jeg har mødt. Ikke at han er spor krukket, det er bare hans bevægelser og hans måde at artikulere på, der simpelthen er et studie i feminitet. Men når man abstraherer fra det, er han dygtig til at få klang ud af koret, til trods for, at nogle af de mandlige sangere ser ud som om, deres stemmer kun lige er gået i overgang.

2 comments:
Hej Isa
Velkommen til blogosfæren. Jeg vil ikke bebrejde dig, at du har hugget både min ide og mit navn ( som jeg iøvrigt selv huggede fra idainewzealand), men i stedet bare sige, at jeg glæder mig til at følge med i dine oplevelser, og til at se dig i maj. Vi snakkes ved. Kh. Martin
Martin: Der er intet galt i at benchmarke. Det er formentlig det jeg skal leve af, når jeg engang bliver færdig :-)
betragter det iøvrigt efterhånden som standard indenfor vennegruppen (jf. Torsten og Karen i den store verden)
Post a Comment