Saturday, March 10, 2007

Min nye bolig

Jeg bor i en afsindig dyr kælderlejlighed i et villakvarter i North West. Med lidt god vilje kan man sige at jeg bor i Georgetown - den meget hyggelige ældste del af byen - men i praksis er det nok nærmere Glover Park det hedder, dér hvor jeg bor, hvorfra der så er ca. 15 minutters gang til Georgetown centrum.
Jeg lejer lejligheden af TV2's udsendte i byen, Allan og Lone, der bor i lejligheden ovenover. De har boet her i mange år og har derfor en del insiderviden om byen (og en god dvd-samling!). I kan se et par billeder fra kvarteret her - det er min vej til højre:
Mit hjem ligger lige op til en shoppegade, i gåafstand til Georgetown og 20 meter fra en Starbucks! Så jeg bor sådan set i et pragtfuldt kvarter, men af uransagelige årsager har samtlige af mine medpraktikanter valgt at bosætte sig indenfor en halv kilometers afstand af hinanden i et kvarter i en anden del af byen. Det vil sige, at det ofte er mig, der må tage turen ind til Dupont Circle for at tage ud med de andre. Af samme grund har jeg nu anskaffet mig en cykel.
Taxaer er relativt billige i Washington - bare ikke når man kører i dem 4-6 gange om ugen. Cykler kan fås ret billigt herovre, så en lille fremskrivning viste, at en cykel kunne tjenes ind på 10 dage... Jeg slæbte min private cykelekspert, Toke, med ud at købe den. Derfor skal skønheden vises frem her:

No comments: