Tuesday, March 20, 2007

Når Vicepræsidenten kommer hjem

Hvis man ser D.C. på Google Earth’s satelitbilleder vil man opdage, at den danske ambassade ligger lige op af et cirkelrundt afspærret område, der bevidst er sløret til så man ikke kan se nogle detaljer af området. Det er U.S. Naval Observatory der ligger der og det er tophemmeligt!! Derudover ligger vice præsidentens bolig også derinde og når han kommer hjem, stopper hans kortege trafikken i ca. 20 minutter: Først kommer 8 politimotorcykler kørende med 50 meters mellemrum, efterfulgt af tre politibiler – alle med udrykning! Derefter følger tre sorte biler med tonede ruder – Cheney sidder formodentlig i én af dem. Derefter igen tre sorte Secret Service biler – den bageste med åben bagklap hvorfra tre skarpskytter sidder og peger med maskingeværer i hver deres retning, og til sidst endnu nogle politibiler og – motorcykler. Det er et kæmpe postyr og jeg ville mægtig gerne have taget et billede af det, sidst jeg så det, men jeg turde simpelthen ikke at fiske mit kamera ud af inderlommen, af frygt for at mine bevægelser blev tolket som optakten til et attentatforsøg.

Selvsamme Cheney skulle iøvrigt have brilleret i sidste uge ved at udtale, at han ville ønske, at han havde lært latin, for så kunne han jo snakke med sine værter i Latinamerika...

No comments: